Freelance Testingeniør
Jeg er elektronikingeniør fra Københavns Teknikum og jeg har 10 års erfaring som testkonsulent/ingeniør, tester, software-/testudvikler, test manager/koordinator, og systemtest-ingeniør.
I disse stillinger har jeg opnået erfaring med test, testplanlægning, test-projektledelse, test koordinering, kvalitetssikring og kvalitetsstyring af IT-systemerhos forskellige IT-firmaer. Jeg søger denne stilling fordi jeg brænder for at beskæftige mig med test, test management / koordinering, systemtestudvikling og kvalitetsudvikling i forbindelse med IT-systemer.
I løbet af min karriere har jeg opnået erfaring med følgende:
· Udarbejdelse af planer for kvalitetssikring, testplaner, guidelines, procedurer og instruktioner til brug under test af produkter
· Test-teamledelse og test-projektledelse
· Opbygning af testmiljøer
· Udførelse, fordeling og koordination af kvalitetsstyringsopgaver og testopgaver
· Udarbejdelse af systemtestspecifikation, testdokumentation og granskning af dokumenter
· Analyse, design, implementering, integration af nye ’test scripts’ og software-validering.
· Systemtest-design, systemtest i praksis, systemgodkendelse og procesoptimering
· Opbygning af fuldautomatisk test
· Udarbejdelse af og ansvar for fejlrapporter/testrapporter
· Afholdelse af testkoncept-præsentationer
Jeg synes både om at arbejde selvstændigt og at udføre projekter i samarbejde med andre, hvilket jeg blandt andet har erfaringer med fra mine stillinger hos L.M. Ericsson, VIGILANTe, Microsoft Navision og Nokia Denmark A/S. Jeg lægger vægt på systematik og struktur, hvilket blandt andet har resulteret i et stort overblik ved udførelse af større projekter. Derudover er jeg analytisk, kvalitetsbevidst, åben, målrettet, gennemførende og har en god omstillingsevne.
Med venlig hilsen
eDENA v/ Nick Dehnai
Mobil : +45 3190 5484
E-mail : Nick@eDENA.dk